Formandens beretning 2019

Børkop Badminton Klub, generalforsamling d. 16.5.2019

Formandens og ungdomsudvalgets beretning:
Vi startede sæsonen med en stort set en ny bestyrelse og første halvdel af sæsonen gik med at få styr på en masse praktiske ting:
oprette klubben som forening i diverse offentlige register
oprettelse af klubbens egen konto i ny bank, Fynske Bank 
styr på Conventus systemet og indmelding af medlemmer
oprettelse af diverse træningshold i Conventus
søgning af haltimer ved kommunen
opdatering af klubbens hjemmesiden
ny sponsor kontrakt med Forza
styr på træner til sæsonen
ansøgning om tilskud fra den "gamle tipsfond", vi fik bevilget kr. 18.000,00 til brug til primært sociale aktiviteter og tiltag for at få nye medlemmer 
styr på og ensretning af diverse nøgler til boldskab og depot bænke i Englysthallen.
annonce i avisen, for at få nye medlemmer

Da de praktiske ting var på plads har vi i bestyrelsen startede forskellige tiltag og ændringer ifht. den sidste sæson:
vi begyndte at udleje baner i Englysthallen mandag aften, alle baner er udlejet fra kl. 20.30 til kl. 21.30
der blev oprettet nyt seniorhold onsdag aften i Englysthallen, "Voksenfjer", holdet er  stort set fyldt og "udsolgt"
oprettet særskilt træning for turneringshold mandag aften for U15-U17 spillerne, holdet har været godt besat
samarbejdet med Englystskolen omkring badminton i idrætstimerne for at få nye medlemmer, primært de helt unge U9 og U11 spillere
vi har afholdt følgende sociale arrangementer i løbet af sæsonen:
opstartsarrangement for forældre til nye unge spillere i september måned.
Natminton i januar måned i Gauerslundhallen var en stor succes, med deltagelse af 35 unge til masser af sjov og socialt samvær. Stort tak til Hanne og Claus for at arrangere og gennemføre dette. 
Begynderstævne for nye medlemmer, primært U9 og U11 i Gauerslundhallen i februar måned
Klubmesterskab i april måned
derudover har vi haft 2 turneringshold for U15 drenge, der sluttede på hhv. 2 og 3 pladsen i deres pulje, det ene hold gik herefter videre til DMU for hold i Middelfart.
Overordnet set har klubben haft en god sæson med pæn medlemsfremgang fra 64 medlemmer i sidste sæson til 103 medlemmer i indeværende sæson.
Derudover har vi haft en fornuftig fremgang i økonomien fra et underskud på ca. kr. 8.700,00 i sidste sæson til et overskud på ca. kr. 26.000,00 i indeværende sæson.
Klubben og bestyrelsen har følgende ambitioner og udfordringer for næste sæson:
nye træner til vores turneringshold om mandagen, i stedet for Simon der har valgt at stoppe pga. manglende tid. Vi takker Simon for en rigtig god sæson. 
flere turneringshold, gerne med et nyt holdt for U9 og/eller U11 spiller og gerne flere piger med til turnering
flere sociale arrangementer, f.eks. et yderligere Natminton arrangement samt et besøg hos Horsens Badminton Klub hvor vi kan tale om mentale forberedelser til en kamp
klubbens eget eksterne stævne
nye tiltag overfor sponsorer, tegning af nye kontrakter.
Dette kræver dog flere frivillige hjælper og gerne 1 mere i bestyrelsen !
Den nuværende bestyrelse kan ikke løfte flere opgaver.
Kontakt endelig formand Thomas Stidsen på mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller mobil nr: 30698987, hvis I vil høre mere om bestyrelsesarbejdet eller ønsker at hjælpe med diverse opgaver